Monday, December 5, 2011

Status 5. december 2011

Der har været lidt stille på bloggen. Og det har bestemt ikke været med vilje.
Jeg er startet på en ny uddannelse - eller startet og startet. Jeg er ved at være færdig med grundforløbet til receptionist.
Og selvom jeg tidligere har talt om andre uddannelser og fag jeg kunne tænke mig at lære, så er jeg for første gang sikker på at jeg er kommet på den rette hylde.
Jeg er som sagt ved at være færdig med grundforløbet og mangler dermed 2 års praktik (inklusiv 2 x 10 ugers skolegang). Så nu er jeg på jagt efter en praktikplads. Gerne fra 1. januar 2012 eller hurtigst muligligt derefter. Og jeg (og resten af min familie) vil gerne til udlandet. Nærmere bestemt Sverige, Norge eller UK. Problemet er bare at jeg ikke er sikker på at jeg kan få elevløn i Sverige, så det er da noget jeg skal have undersøgt nærmere.

På hjemmefronten har N lige fået sin 5 måneders vaccination, og denne gang har hun været lidt påvirket af den. Lidt pylret og snottet, men ikke noget drastisk. Hvilket jo er meget godt. At det ikke har været værre, mener jeg.

I de to foregående måneder har vi desuden også brugt en del tid i mine forældres sommerhus. På at finde os selv som familie.Og for at oparbejde en rutine i forbindelse med min skolestart. Og det har været godt.
Hjemme brugte vi utrolig meget tid sammen med min familie i starten. Mine forælder især. Og spiste der de fleste aftner. Hvilket ikke ligefrem var fordrende for vores rutine som familie, men dog hyggeligt :-)

Så det er status i vores liv lige nu.
Hvis det lyder rodet, er det fordi jeg sidder i skolen i pausen mellem engelsk og kost/energi og skriver denne post. ;-) Og det sner. Julen er på vej.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...