Damn you, Facebook!

Jeg har længe holdt mig væk fra tidsrøvere på Facebook som FarmVille, FrontierVille, CafeWorld og hvad de nu hedder, og det er egentlig gået meget godt, me så i dag...
Suk!
I dag var der lige pludselig en reklame for at CSI baseret spil. Og jeg er vild med spil og serier, der har noget med CSI at gøre. Du ved: Løse gåder og puslespil; skulle tænke stategisk; skulle overveje sine muligheder. Og det sat sammen med at skulle finde/tjene penge til laboratorieudstyr og at kunne opgradere det udstyr... Ja, så blev jeg hooked igen.

Men det kunne selvfølgelig være værre... Måske?

Verdens nemmeste boller.

Og så tager de ingen tid at lave.

Ingredienserne er som følger:

• 50 g gær
• 4,5 dl lunken vand
• 2,5 dl havregryn
• 2,5 dl grahamsmel (eller anden fuldkornssort)
• 1 tsk salt
• 2 spsk olie
• 1 tsk sukker
• 3 spsk hørfrø
• Hvedemel til det hele får konsistens af tyk grød (af den slags hvor skeen helt af sig selv kan stå oprejst i dejen)

Rør gæren ud i vandet og tilsæt resten af ingredienserne.Husk at tilsætte hvedemelet lidt af gangen indtil dejen får den rette konsistens.

Tænd ovnen på 225 °C.

Brug så to spiseskeer til at sætte 9 boller på en bageplade beklædt med bagepapir.

Når ovnen er varm bages bollerne i 15 - 18 minutter på miderste rille.

Vupti! 9 styks boller der er fantastiske uanset om man vil bruge dem til morgenmad, madpakke, mellemmåltid eller noget helt andet.

Rengøring klares nemmest...

...når musikken kører for fulde drøn. Helst noget med noget god rytme og så nogle tekster jeg kan synge med på.

Det samme gør sig gældende med oprydning. Det bliver lige en anelse sjovere. Så er der ikke så meget 'sure pligter' over det længere.


Det gør jo ikke noget at peppe tilværelsen lidt op:


Ældre video men ikke mindre skøn af den grund ;-)

Den sværeste beslutning

Jeg har været nødt til at sige farvel til min kat gennem 11 år i dag. Hun har været syg i et par dage, muligvis så længe som et par uger, men katte er gode til at skjule at der er noget galt. Men i dag var den helt gal. Allerede i går læagde vi mærke til at hun ikke var helt som hun plejer, men i dag. I dag ville hun ikke spise. Hende der ellers kastede sig over madskålen i det sekund maden var på vej deri. Hun bevægede sig kun nødigt og så faktisk ud som om hun ikke kunne blive helt tilpas uanset hvor hun lagde sig.
Så jeg ringede til dyrlægen og fik en akuttid.
Dyrlægen var sød og professionel. Hun tog sig god tid til at forklare vores muligheder, men i sidste ende var der kun en ting at gøre. Og det var at lade Mistake sove ind.

Jeg hentede hende selv på et høloft i 1999, og hun var den grimmeste lille killing man kunne forestille sig. Men så ufattelig sød. Hvad angik navnet skulle enten kat eller mis indgå i det, derfor kom hun til at hedde Mistake.
Hun var både en ude- og en indekat, mens vi boede på landet. Da jeg blev skilt tog jeg hende med mig. Det var egentlig ikke noget valg, for hun var min kat. Eller måske var jeg hendes menneske, for hun fulgte mig overalt hvor jeg gik.

Hun var med killinger da vi flyttede, og ud af det kuld beholdt jeg en killing, så hun ikke skulle være alenekat.

Hun hjalp mig i mit ægteskab fra helvede og var min største trøst i tiden efter skilsmissen, hvor jeg forsøgte at finde mig selv igen.

Nogle vil finde det mærkeligt at jeg holdt så meget af en kat, men det er ikke mit problem. Mistake var der for mig, og jeg vil aldrig glemme hende.

Hun var den sødeste og mest skøre kat.

Altid sulten.

Hej, du taler med en maskine.

Jeg har det altså lidt svært med telefonsvarer. Og jeg er ikke den eneste, det er jeg udemærket klar over.

Det kan godt tage mig flere forsøg at lægge en besked. Især hvis det er i forbindelse med at søge nyt job eller noget tilsvarende.Samtidig med at jeg sådan lige forsøger at forberede hvad det er jeg egentlig vil sige i min besked. Hvilket aldrig er det jeg får sagt.
Og så bliver jeg til min dansklærer i 8. klasse, der sige "Øhh..." for hvert andet ord. Det lyder sgu ikke særligt professionelt, vel?

Jeg ved ikke hvad det er med de maskiner, der gør mig til en plaprende, nervøs, usikker udgave af mig selv. For det sker aldrig, når jeg taler med almindelige, dødelige mennesker. Men der får jeg selvfølgelig også en respons ud af mine anstrengelser. Maskiner giver ingenting. Undtagen måske et *beep*. Men det kan jeg jo ikke bruge til noget. Andet end at det er startskuddet til min imponerende enetale.

Måske er det i *beep'et* at jeg skal finde forklaringen. Klar-parat-start-TAL! Jamen, det skal jo gerne komme sådan lidt mere naturligt, ikke?

Jeg er vist bare mere til samtale...

Æv mere sne.

Vinterferien er over os. Eller i hvert fald over nogle af os. Heromkring er det uge 7, andre steder er det uge 8. Under alle omstændigheder er vinteren i hvert fald ikke forbi.

Det har blæst og sneet en smule, men i løbet af dagen skulle det blive værre, med sneen altså. Og det er slet ikke nødvendigt. Ikke for min skyld. Jeg behøver ikke mere sne i denne sæson. Og hvis det absolut skal sne næste vinter, så kan jeg altså godt nøjes med en uges tid lige omkring jul.

To sæsoner i træk med masser af sne og kulde er nok til at dække mit sne-behov. Mere end rigeligt faktisk. Sidste vinter fik jeg ganske vist ytret at det kunne være så hyggeligt med lidt sne henover jul. Men jeg sværger at jeg ikke ønskede at det blev liggende i 3 måneder!

Denne vinter har trods alt ikke været lige så slem. Men den har været kold. Og blæsende. Og for første gang i den tid jeg har boet her (4 år) har vi haft lettere stormskade. Af den lidt mere ubetydelige slags heldigvis. Ingen vitale dele gik til, men der var alligevel lidt oprydning. Vi slap dog billigt i forhold til så mange andre steder.

Men det kolde og blæsende vejr kan også føre andet med sig. Den sidste uges tid har jeg kunnet nøjes med et par regnbukser, når jeg har været ude i skoven med hunden, men i går måtte jeg sande at det var lige i underkanten. Jeg frøs, og det har så resulteret i en begyndende forkølelse. Underligt nok starter mine forkøleleser altid med at jeg har rigtig ondt i halsen/svælget i et par dage og så kommer snottet. Og halsproblemerne startede i går aftes. Yay me!

Valentins dag er lige rundt om hjørnet.

Og det er jo godt nok, hvis det er noget man fejrer. Hvilket vi ikke gør. I hvert fald ikke i betydningen af at vi gør en helt masse ud af dagen. For selvom jeg er gift med en amerikaner, så gør vi ikke det helt store ud af amerikanske helligdage - med undtagelse af et par enkelte. Og det er heller ikke lige os at kaste os ud i noget overforbrug for en enkelt dag, som for de fleste ikke betyder ret meget andet end at man skal have den store tegnebog frem.
I stedet forsøger vi at vise lidt ekstra hensyn eller give uventede gaver eller komplimenter i det daglige. Hvorfor kun gøre det en gang om året? Føles det ikke bedre at give/modtage det når det ikke er forventet?
Det gør det i hvert fald for os.

Det eneste jeg måske kunne finde på at gøre i den forbindelse, var at lave en god morgenmad og måske bage en Red Velvet-kage/cupcake. Og så bliver det nok mere en søndagsbrunch.

Stavepolitiet

Går man i for små sko, når det begynder at blive irriterende at folk ikke kan finde ud af hvordan det danske sprog skal bruges. Altså det kan selvfølgelig være svært at høre forskel, men når man nu skal læse det:
(Det er fra Facebook-opdateringer)

• 'Det går hvis meget godt.' Nå, det gør det. Det hedder altså 'vist'.
• 'Jeg syntes at min telefon er træls.' Og det gør du stadig, det var ikke bare i går.
• 'Jeg ligger lige en besked'. Nej, du lægger den, gør du.
• 'Vi var nede og træne'. Så i var både nede og I trænede. Eller var I nede at træne?

Det er selvfølgelig ikke mindre irriterende for andre at høre den der taler/skriver omtale sig selv som 'man' i stedet for at sig 'jeg'.
Måske går jeg bare i for små sko...

Dagbog, det er måske så meget sagt.

Navnet dagbog ligesom antyder at der bliver daglige indlæg, og jeg kan da ikke udelukke at det vil ske indimellem, men som udgangspunkt er det ikke noget jeg stræber efter. Indlæggene kommer i det omfang jeg synes, jeg har noget at byde ind med. Eller hvis der er noget jeg lige skal have op at vende. Nogle gange hjælper det at se tingene på tryk.

Jeg skriver jo for min egen skyld og ikke for andres.

Oh Blogger, how I've missed thee

Jeg har blogget i flere år, og har vekslet lidt mellem Blogger og WordPress. Hver gang er det som at komme hjem, når jeg ender hos Blogger. Måske er det fordi det var her, jeg startede. Alligevel prøver jeg hos WordPress, hver gang jeg føler at der skal ske noget nyt, men det hjælper bare aldrig i længden. Så måske er det ikke det ydre men det indre, der har trængt til en forandring på bloggen.

Let's give it a go, shall we?