Den sværeste beslutning

Jeg har været nødt til at sige farvel til min kat gennem 11 år i dag. Hun har været syg i et par dage, muligvis så længe som et par uger, men katte er gode til at skjule at der er noget galt. Men i dag var den helt gal. Allerede i går læagde vi mærke til at hun ikke var helt som hun plejer, men i dag. I dag ville hun ikke spise. Hende der ellers kastede sig over madskålen i det sekund maden var på vej deri. Hun bevægede sig kun nødigt og så faktisk ud som om hun ikke kunne blive helt tilpas uanset hvor hun lagde sig.
Så jeg ringede til dyrlægen og fik en akuttid.
Dyrlægen var sød og professionel. Hun tog sig god tid til at forklare vores muligheder, men i sidste ende var der kun en ting at gøre. Og det var at lade Mistake sove ind.

Jeg hentede hende selv på et høloft i 1999, og hun var den grimmeste lille killing man kunne forestille sig. Men så ufattelig sød. Hvad angik navnet skulle enten kat eller mis indgå i det, derfor kom hun til at hedde Mistake.
Hun var både en ude- og en indekat, mens vi boede på landet. Da jeg blev skilt tog jeg hende med mig. Det var egentlig ikke noget valg, for hun var min kat. Eller måske var jeg hendes menneske, for hun fulgte mig overalt hvor jeg gik.

Hun var med killinger da vi flyttede, og ud af det kuld beholdt jeg en killing, så hun ikke skulle være alenekat.

Hun hjalp mig i mit ægteskab fra helvede og var min største trøst i tiden efter skilsmissen, hvor jeg forsøgte at finde mig selv igen.

Nogle vil finde det mærkeligt at jeg holdt så meget af en kat, men det er ikke mit problem. Mistake var der for mig, og jeg vil aldrig glemme hende.

Hun var den sødeste og mest skøre kat.

Altid sulten.