Sidder lige for øjeblikket i mine forældres sofa i Danmark.
Det er der mange grunde til:
- Gulvet er for hårdt
- De har ingen lænestole
- Vi er flyttet tilbage til Danmark og huset vi skal bo i er under renovation, så vi bor hos mine forældre for nuværende.
Sidst nævnte årsag er nok nærmest den mest springende.
Med flyttet tilbage mener jeg at vi alle har adresse i Danmark og vi selvfølgelig også bor her, men at jeg stadig arbejder i Sverige. Jeg leder med lys og lygte efter arbejde i Danmark. I Nord- eller Midtjylland. Indenfor kundeservice og/eller tech support.
Så indtil jeg finder job i Danmark er jeg 'omvendt grænsegænger'. Det er i hvert fald hvad Skat kalder mig. Fordi det åbenbart ikke er helt normen at bo i Danmark og arbejde i Sverige.
Grunden til vores returnering er mest af alt boligsituationen i Stockholm/Sverige. Der er alt for mange mennesker om buddet til de lejligheder man kan få i Første Hånd, og de fleste af de lejligheder man kan få i Anden Hånd (fremleje) er ikke nogle man kan være sikker på at have i mere end 3 måneder af gangen. Oftest er det lejligheder, hvor dem man lejer fra har fået anden lejlighed og så lejer ud i de 3 måneder der går fra de flytter i det nye til deres lejekontrakt løber ud i det gamle.
Det er jo for så vidt meget smart. Og mange gør det gerne. Havde jeg været enlig havde det heller ikke været et problem, men smider man en ægtefælle ind i puljen, så gør det straks tingene mere kompliceret, og med et barn på næsten 2 er det stort set en umulighed. Det er ikke en tilværelse jeg vil byde mit barn, når vi har været så heldige at kunne få en mere permanent boligsituation i Danmark. At huset så ikke indflytningsklar da vi mister vores lejlighed i Sverige er så uheldigt, men mine forældre har heldigvis både husrum og hjerterum i den mellemliggende tid.
Jeg er så heldig at have en Teamleder, der har forbarmet sig over mig, så jeg ikke skal bo på vandrehjem mens jeg er i Sverige i hverdagene. Jeg lejer mig ind på hendes sofa :)
Selvfølgelig bliver det da hårdt for alle parter. Adskillelsen. Måske især fordi der ikke er nogen fastlagt dato for hvornår vi alle kan bo sammen igen - også i hverdagene.
Men det går. Det skal gå.
Nu mangler jeg bare det der job. I Danmark. Anyone?
