Kaffe, du er min allerbedste ven (nynner*)

Når man har et styks ung dame (på 5 1/2 uge), der hellere vil være vågen om natten end om dagen, så starter ens morgen altså bedst med en kop kaffe.

Jeg drak stort set ikke kaffe i den første halvdel af min graviditet, (mest fordi jeg ikke kunne udholde smagen) men i sidste halvdel drak jeg ind i mellem en enkelt kop eller to om dagen. Ellers blev det til et par kopper te i stedet. Og så masser af saftevand.

Jeg holder mig stadig til et par kopper kaffe om dagen, selvom det ikke ser ud til at give N problemer. Men der er jo heller ingen grund til at overdrive.

Vi har ingen kaffemaskine blot en fangsi espressobrygger fra Ikea, som vi fylder med Zoégas kaffe (denne variant) direkte importeret fra broderlandet Sverige (det var en gave fra en rigtig god ven, som syntes at det var synd vi ikke havde noget ordentligt kaffe). Og det "er bår' rejti guer kaff", som vi siger heromkring.


Hav en god dag, og nyd nu solen mens den er her.

 

Sommer!

* Sangen er Gitte Hænning's "Cowboy helten", men jeg kender kun linjerne "Ejnar, du er min allerbedste ven. Ejnar, skal vi to lege lidt igen", så jeg var nødt til at google sangen. Kan ikke finde et link, hvor jeg kan høre sangen, men det er egentlig også okay ;-)

Om frygt og om ikke at lade sig kue.

Jamen det er sgu svært. Ikke at lade sig kue af sin frygt. Og det er uanset om den er total irrationel eller ganske velbegrundet.

Frygt kan få folk til at gøre ting de aldrig nogensinde ville have troet var muligt, men den kan også lamme folk fuldstændig og gøre det umuligt for dem at reagere overhovedet.

Mange kalder 22/7 for Norges 9/11. Men der er en væsentlig forskel. 9/11 var ikke bare USA's. Det var hele den vestlige verden, der pludselig stod sammen mod den grumme, grumme fjende. Og selvom verden symptiserer med Norge og sørger sammen med dem, så er det en indre fjende, de er oppe i mod. Højreekstremisterne. Som findes i hvert eneste land. Og som nogle steder nærmest promoveres. Og Danmark er boarderline i promoveringen af højreekstremismen. DF og deres evige fremmedforskrækkelse er med til at fremme disse menneskers syn på at de har ret. Det er helt okay at synes at alle 'fremmede' skal ud af landet eller det der er værre.
Og deres metoder er ligeså uforståelige. Øget grænsekontrol hjælper ikke Danmark. Jo, hvis vi gerne vil isolere os og nedbringe mulighederne for globlat samarbejde (og handel).

Og med Norge i tankerne, må DF vel også sande at det ikke er 'de fremmede', der udgør den største risiko for vores land. Det er de ekstremister, der med deres syn på hvad nationalisme er, der er vores største fjende.

Nogle mener at det er forkert at gerningsmanden siger at han er nationalist, og det er nationalismen, der er bevæggrund for at han har gjort det han har gjort. Men hans ofre var meget specifikt udvalgte. Denne og næste generation af socialdemokrater, der kæmper for demokratiet. Og som ikke føler sig truet af 'de fremmede'. For mig at se er det en misforstået nationalisme, og gerningsmanden har da også udtalt at han 'har gjort det for Norges skyld'.

Uanset hvad gerningsmanden har ment eller tænkt, så er det er produkt af en syg hjerne. INTET kan forklare, retfærdiggøre hans handlinger. Det er meningsløse tab, Norge har lidt. Men det var ikke meningsløse liv.

Norge, jeg græder med jer.


Dette indlæg er meget rodet, og det beklager jeg. Men jeg har svært ved at få mig formuleret i tiden, og det sætter sit præg på mange ting i hverdagen også. Samtidig følte jeg dog, at jeg var nødt til at få nogle af mine tanker om Norge ned på skrift.

Den virtuelle verden.

Om jeg begriber hvordan andre har tid til at sidde foran computeren hele tiden, mens de er på barsel. Hvordan får man tid til at spille FarmVille eller CafeWorld på Facebook? Eller tid til at læse op på de blogs man følger?

I dag da jeg satte mig til computeren var der 127 ulæste blogindlæg, og jeg har knap nok fulgt med i nyhederne online de sidste par dage. Det jeg har haft tid til er at læse mine emails og så kortvarigt tjekke Facebook. Jeg har endnu til gode at lægge billeder at vores skønne unge på Facebook.

Hun spiser cirka hver 3. time. Om natten kan der gå op til 5 timer, men det er ikke hver nat. Og jeg er ikke god til at hvile mens hun hviler. Så jeg er ofte træt. Hvilket betyder at jeg får lavet mindre end jeg egentlig havde tænkt mig. And so it continues...

Så nogen NAK'er bliver jeg næppe lige med det første. For det ville kræve at jeg rent fatisk havde tid til at sidde foran computeren.

Oh well... Det er jo ikke det værste at misse ;-)

NAK

Faldt over denne forkortelse hos Slyngebarn, og er sikker på at jeg på et eller andet tidspunkt bliver øvet NAK'er.

Det betyder såmænd 'Nursing At Keyboard' :-)

Men først og fremmest skal jeg være i stand til at sidde ned i længere tid af gangen. Jeg vidste godt at halebenet kunne tage skade under fødslen, men jeg var ikke forberedt på hvor ondt det kan gøre. Heldigvis kan puder (og smertestillende) gøre meget.

Kort opdate: Nu med barn

Her har været stille et stykke tid. Siden den 19. juni. Og det er der en helt særlig grund til.

Den 20. juni kl. 04.40 gik vandet nemlig, og det var så startskuddet på vores nye liv :-)

Kl. 05.25 kom den første ve (og det gjorde dælme ondt, mere ondt jeg havde regnet med), og der gik ikke længe før de var temmelig regelmæssige. Og med regelmæssige mener jeg med ca. 5 minutter i mellem. Som ret hurtigt blev til 3 minutter, og inden vi var ude i bilen var vi nede på 2 minutter. Med 45 minutters kørsel til sygehuset gik det pludselig stærkt med de der veer, og jeg havde da også pressetrang i bilen, men som førstegangsfødende så er man vel ikke superhurtigt i fødsel, vel? Wrong!

Da vi endelig nåede sygehuset og fødeafdelingen kunne jordemoderen fortælle at jeg allerede havde åbnet mig de famøse 10 centimeter, og efter 45 minutters presseri kom N til verden kl. 08.26. Jow jow, det gik pænt stærkt! Og så kom hun jo 4 uger før tid. Ikke desto mindre var hun 50 cm lang og vejede 2915 gram, så hun var ikke super lille.

Og jeg vil meget gerne fortælle mere om tiden derefter (jeg kan slet ikke lade være), men min tid foran computeren er begrænset, ikke bare pga. N, men også fordi jeg beskadigede halebenet under fødslen og derfor ikke kan sidde ned så længe af gangen. Samtidig tilbragte vi en ekstra uge på sygehuset da N fik gulsot og derfor måtte i lysbehandling, men også fordi jeg blev noget afkræftet i dagene efter fødslen, bl.a. pga manglende appetit og ikke nok væske, og så det stress min krop gik igennem under fødslen.

Men mere derom senere :-)