Tuesday, March 27, 2012

Langsom og Oldschool

Jeg er godt klar over at jeg er lidt langsom i det. I hvert fald hvad angår visse ting (de ting som ikke er tvingende nødvendige at finde en løsning på indenfor det nærmeste århundrede). Men at det skulle tage mig så lang tid at slå en enkelt linje op i en sang er da imponerende…eller måske ikke. Anyway…

 

Jeg er nok lidt gammeldags anlagt, og jeg har opdaget tendensen har været fremadgående, men hvorfor er det nu moderne at lave sange udfra et par linjer i en gammel sang? Som f.eks. Nabiah’s Never Played the Bass

 

 

 

Altså linjen: “Still the music don’t feel like it did when I felt it with you” den er jo fra Womack & Womack’s Teardrops:

 

 

Det virker vel på en eller anden måde ikke helt orginalt at ‘låne’ en linje og så basere sin sang derpå. Eller er det netop originaliteten?

Saturday, March 24, 2012

Nå, men så…

Hmm. Tingene har ikke ændret sig meget siden sidst. Nogle gange føles det som om at vores verden kører stille rundt i en cirkel, eller måske slet ikke bevæger sig ret meget.

1. N er stadig syg. Nu med falsk strubehoste, feber og snot. Det virker som om at hun har været syg siden hun blev 8 månder. Nu er hun 9 måneder gammel, stadig kun med to tænder, savler som et vandfald, men humøret fejler ikke noget.

2. Jeg fik ikke den elevplads, jeg havde søgt. Det var i Bruxelle og jeg taler ikke fransk. Og selvom det ikke var et krav, så var der alligevel en, der havde lige den ekstra kvalitet, så det blev altså ikke mig, der skulle til Bruxelle. Men det går nu nok. Der er andre elevpladser. Og lige nu er der et par stykker i København, og det er jo trods alt ikke så langt væk som Bruxelle.

3. Jeg er blevet et år ældre. Eller har i hvert fald haft fødselsdag. I går. Og nu kan jeg med god samvittighed sige, at jeg er midt i trediverne. Selvom det måske ikke lige virker som noget at prale af. Men det var sgu en god dag. Og vi fik masser af god mad. Sådan på tapas-maner. Eller fingermad om man vil. Med alskens lækkerier. Som f.eks. stenbiderrogn, empanadas, fyldte æg, minifrikadeller, spansk tortilla, humus og meget andet, og lige bortset fra frikadellerne, så var det noget jeg selv havde lavet. Og selvfølgelig glemte jeg at tage billeder…

4. Jeg kan stadig rigtig godt lige at lave lister.

5. Vi er stadig i søvnunderskud, men slet ikke som før.

6. Vi har fået set en del Gilmore Girls og Graham Norton show, og N har forelsket sig i Elmo fra Sesame Street (men det er så også det eneste tv hun ser).

7. Det har været St. Patricks Day (17. marts), men det var ikke til at opdrive en Guinness her i byen eller i nabobyen, så M måtte undvære og fik først sin Guinness i forgårs.

Monday, March 5, 2012

Tænder, snot og mangel på søvn

Og det gælder også for os andre. Altså den manglende søvn.

Lige i øjeblikket danser vi en lille sejrsdans - lydløst, som ninjas - fordi N sover. I sin egen seng!
Ikke i mine arme. Ikke i vores seng. Men i hendes seng. Og det er første gang i...bum-bum-bum...3 dage at det er sket. Så hvordan fejrer vi så dette? Udover med dansen forståes. Jo vi sidder ved hver vores computer. Spiller lidt WoW og blogger. Og drikker en masse kaffe.

Thursday, March 1, 2012

Når man venter...

Har søgt en elevplads i udlandet. I en skandinavisk hotelkæde. Og det er en stilling som jeg rigtig gerne vil have. Som i RIGTIG gerne!

Men jeg ser ikke godt ud på papir. Jeg har været mange steder omkring og har flere uddannelser bag mig, men jeg har endelig fundet kombinationen af mine færdigheder i denne branche. Mine uddannelser ligger tæt op ad hinanden. Har alle noget med mennesker at gøre. Og jeg har altid villet arbejde med mennesker. Og sprog. Jeg har altid været hurtig til at lære sprog. Ord. Vendinger.

Jeg er supergod til at tale med folk. Løse problemer. Mægle. Glatte ud. Som ældstebarnet har jeg lært tricket at forsøge at få alle til at få det de gerne vil have. Eller i hvert fald finde et kompromis. Og det er alle egenskaber, jeg kan tage med over i uddannelsen til receptionist.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...