Så så man lige mig...

Ja, altså jeg havde jo det der næsten-job. I Gøteborg. Men nærved og næsten slår ingen af hesten. Og så skulle man jo tro at der ikke var nogen grund til at sætte sig i sadlen igen. Det...er forkert. For det var hvad jeg gjorde. Så da de ringede om en stilling i Stockholm var jeg yderst optimistisk. Og jeg blev ringet op samme dag fra Sverige. Inden der var gået en uge havde jeg også haft 2. interview. Og jeg fik jobbet!
Så nu skal vi sgu til Sveriges land og bo. Fra midt i næste måned. Eller jeg skal. Til at starte med. Indtil jeg finder en lejlighed vi alle sammen kan bo i. Så kommer M og N og katten også og bor i Stockholm.
Selvfølgelig er der lige den der realkompetencevurdering og ikke mindst grundforløbseksamen i Merkantil. Men det skulle jeg nok kunne klare. Jeg har trods alt lige for nylig gennemført en grundforløbseksamen med højeste karakter.

Af andre nyheder kan nævnes at N endelig har fået endnu en tand. Øverste venstre. Og den højre er på vej også. Vi var ellers begyndt at tro at hun kun ville have de to i undermunden ;-)

Nogle bøger burde ikke udgives.

Der må være grænser for hvad semi-kendte mennesker kan tjene penge på.

Jeg er udemærket klar over at forfatteren sidder med et budskab som er vigtigt for vedkommende, men helt ærlig... Nogle gange bør forfatteren se ud over egen navle og overveje om det rent faktisk er noget andre har glæde af. Og anmeldelsen af Pernille Aalunds nye bog giver mig ikke lyst til at læse mere end netop det. Anmeldelsen. Fra Politikken. Om en bog udgivet af Politikkens Forlag.

Uden at dømme alt for hårdt tror jeg blot jeg vil tilføje at havde det været mig, der havde skrevet en bog, med det indhold inklusiv diverse billeder, så tror jeg faktisk ikke engang at forlaget ville have kigget særlig grundig på den.

Men nu er det jo også Pernille Aalund, der er forfatteren...

Så havde jeg lige et job - næsten

Torsdag blev jeg ringet op. Hvis jeg havde mulighed for det, så var der en ledig stilling pr. 15. april. I Gøteborg. Afrejsedag søndag. Jamen selvfølgelig! No problem.
Jeg manglede bare en samtale med arbejdspladsen i Sverige. Som så skulle foregå om torsdagen, men det skete ikke. Sent torsdag aften blev jeg ringet op af rekruteringsfirmaet. Samtale ved en 10-11-tiden om fredagen.
Klokken 11.30 ringede jeg til rekruteringsfirmaet, der ikke forstod hvorfor jeg ikke havde hørt noget. Men de ville vende tilbage. Klokken 14.30 fik jeg en opringning fra rekruteringsfirmaet, der ville høre hvordan samtalen var gået. Men jeg havde endnu ikke hørt fra Sverige.
Jeg ringede tilbage til dem omkring 15.30. Stadig ingenting fra Sverige.
Efter noget ringen frem og tilbage mellem mig og rekruteringsfirmaet endte jeg til sidst med at få nummeret til chefen. Han kunne ikke forklare hvad der var gået galt. Og han havde haft fat i Sverige, men kunne åbenbart ikke få et svar. Eller han kunne ikke finde den rigtige person.
Nu er vi så slået tilbage til start. Næsten da. Han vil ringe i løbet af ugen (senest torsdag eller også ringer jeg) for han er i Sverige. Der var en mulighed for at der vil blive startet noget op 15. maj, men det er stadig meget usikkert, så hvem ved hvor vi ender.
Men det er altså frustrerende at stå med det ene ben i kufferten og så falder det hele bare til jorden. Vi nåede da at blive rigtig glade for udsigten til at skulle flytte til Sverige. Og nu sidder vi stadig her. Men forhåbentlig ikke alt for længe.


En lille opdatering omkring min morbror. Han reagerer rigtig godt på kemoen, og det har standset udviklingen af hans kræft. Og det er da gode nyheder!

København tur-retur

Så var man lige sådan en der tog en smuttur til Hovedstaden. Bare sådan lige. Til et af de dersens interviews. Job-interviews. Eller i hvert fald et forløbig et af slagsen. På et rekrutteringsbureau. For et kundekontaktcenter. Med henblik på en uddannelse indenfor samme felt OG praktikplads i Sverige. Og ikke mindst muligheden for en karriere indenfor kundeservicebranchen - i udlandet. Jamen det er jo lige mig!

Hvis man ser sådan lidt firkantet på det, så er det jo rent basalt de samme egenskaber jeg skal bruge, som jeg skal bruge som receptionist. Kommunikation (herunder fremmedsprog). Problemløsning. Service. Og det er det jeg ved at jeg kan. Det er der min styrke ligger.

Der er lige den 'mindre' bagatel at jeg skal have bestået Merkantil 1 inden uddannelsesstart, men det skulle kunne nåes. Noget med en realkompetance-eksamen...eller noget i den retning. På CPH West. Men så tager jeg da bare et smut til Hovedstaden igen.

Mine to kusiner C og L vil korse sig, når de hører at jeg faktisk gik igennem hele Strøget uden så meget som at se til hverken højre eller venstre . Jeg skulle nemlig nå et tog. Så jeg kunne være hjemme igen inden kl. 20. Var afsted inden kl. 05, så det var en lang dag. Som for det meste blev brugt i toget. Mere end 9 timer hyggede jeg mig i DSB Standard. Nåede da også at læse en bog. Anne Holt's Flimmer. Ret god faktisk. Kan bestemt anbefales.

Faktisk kunne jeg godt have brugt lidt mere tid i København. Jeg har ikke været der siden vi skulle til Bornholm i 6. klasse, og det var jo bare en gåtur fra banegården (omkring Tivoli, selvfølgelig) til færgen, så det blev jo ikke til meget sightseeing. Og før havde jeg været der en gang. Det var jeg med forældre og lillesøster på besøg hos mors farbror og tante, som boede i Stenløse på det tidspunkt. Mor, tante og min søster og jeg tog til København og gik en tur op og ned af Strøget. Jeg kan huske at vi var inde i en legetøjsforretning og jeg fik en lille bold, der lignede en basketball. Og vi gik forbi Tivoli, men havde ikke tid til at komme derind. Jeg tror det må have været i 1986, så jeg har ikke været ret gammel.

Nå, men nu har jeg i hvert fald fået set lidt mere af vores Hovedstad. Mon ikke jeg kommer derover igen engang. Vil i hvert fald gerne vise den til N og M.

Det der Aprilsnar

Jamen det er da en sjov størrelse.

I år er min nevø 4 år, og selvom han ikke helt forstår det der med hvad det betyder, så er det der med at drille bestemt noget han har styr på…

Et lille problem i hans tilgang afapril drilleriet var nu hans ide om hvad det hed:

“Moster der er et hul i dine bukser” - Jeg kigger på mine bukser - “Panelsnegl!” (efterfulgt af hysterisk latter, for det er jo hyldeskægt det her). Alle de voksne kigger på hinanden. Panelsnegl? Hvor i alverden kom det lige fra? Ønsketænkning om en omgang kanelsnegle eller, hur?

 

En af de mere gennemførte aprilsnarre (hedder det egentlig det?) blev udført af min gamle klasselærer. I 5. klasse arbejdede min klasse (og parallelklassen) hårdt på at tjene penge til vores Bornholmertur året efter. Vi stod for salget i den ‘lille kiosk’ på skolen (gældende for elever op til 7. klassetrin) og den første april kommer vores lærer ind med et brev fra en eller anden fabrikant af fjerbolde. Han ville høre om vi ville opdrætte gæs til fjerboldeproduktion, så vi kunne tjene flere penge til vores Bornholmertur. Og hele klassen var jo fyr og flamme, for selvfølgelig ville vi det!

Om vi fik at vide at det var en aprilsnar samme dag eller dagen efter husker jeg ikke, men det var en kæmpe skuffelse for os alle, at det ikke var virkeligt.

 

Men det er vel hvad der kendetegner en god aprilsnar.Noget der er ude i hampen, men alligevel ikke mere skørt end at det faktisk kunne være sandt.