Sunday, January 12, 2014

It's alive!

Det er vist ved at være på tide med endnu en update.
Tingene har været hektiske siden sidste gang jeg var omkring bloggen for at skrive.

Jeg er som sagt i DK.
Familien er i DK.
Jeg har fået et job, der byder på udfordringer og fantastiske kollegaer, og det er skønt.

Men huset er stadig under ombygning (det skulle have været færdigt inden vinter). Det skyldes til dels håndværker problemer, men det er også pga de udfordringer vi indimellem har med min far, der endnu står som ejer af huset. Han ser tingene lidt mere sort/hvidt end vi gør, og kan ikke altid forstå at vi gern vil have huset til at se anderledes ud end han vil - til trods for at det på sigt bliver vores, og at vi skal bo i det og ikke ham.

Når det så er sagt, så har vi også været plaget af sygdom på flere fronter.

Jeg er især ramt. Af jernmangel (der er sikkert en vittighed gemt et sted det, men den lader vi ligge).

Det er så slemt, at jeg ofte om aftenen, når endelige kommer til at sidde stille, ja så slår hjernen fra. Fordi jeg er så træt og udmattet. Formodentligt fordi ens blodplader formindskes, når der ikke er jern nok, hvilket betyder at hjertet skal arbejde ekstra hårdt, for at blodet kan nå hele vejen rundt.

Jeg kan sjældent huske hvad jeg har lavet efter klokken 20, når jeg står op næste morgen.

Det kommer bl.a. til udslag i at jeg forsøger at forberede kaffen til næste morgen et par gange - hvilket gør kaffen så stærk at den næsten giver hår på brystet!

Spøg til side. Det er faktisk ubehageligt at skal have sin kone til at forklare, at det der, det talte vi faktisk om ganske længe aftenen i forvejen. Eller være til fødselsdag med familien, der ente med at tro at jeg var stangstiv, da jeg kom, fordi min tale er sløret og jeg snubler over ordene.

Det har så også resulteret i at jeg IKKE går nogle steder om aftene mere. I hvert fald ikke før jeg har fået styr på mit mineralmangel/viaminmangel.

For selvfølgelig er det ikke kun jern. Det er også D-vitamin. Selvfølgelig. Det er jo vinter...

Jernmangel resulterer også ofte i manglende immunforsvar, så det...

Samtidig kæmper M med sin vinterdepression. Som er værre i DK end den var i Sverige. Sandsynligvis pga. manglende sne og dermed sol eller i hvert fald lysere udsigter end det regn og rusk vi har haft i DK denne vinter.
Og stressen forbundet med ombygningen gør det ikke nemmere.

N er jo startet i dagpleje og i starten blev hun selvfølgelig ramt af det ene og det andet.
Pt. er hun godt nok snottet, og i går havde hun feber, men ellers er det gået sådan nogenlunde den sidste måned med hende.

Problemet med at opdatere en gang i kvartalet er, at der er alt for mange ting at tale om. Og jeg når ikke ordentligt omkring det alligevel, men det er noget jeg vil arbejde lidt på i 2014.

Så har jeg ikke lovet for meget ;)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...