Mit nummer i verden

 

 

Hvad er dit?

(tryk på billedet og du kommer hen til hjemmesiden, hvis du nu skulle få lyst til at undersøge sagen…)

Ignorante indlæg på Facebook…

Når mennesker man har et eller andet bekendtskab med bedyer at de ikke er racister, så tror man vel på dem. Et eller andet sted. Men efter denne samtale på Facebook er jeg nu ikke helt sikker…

Hvordan jeg næsten scorede en gratis kaffemaskine…

Nu skal dette jo ikke være et indlæg om hvordan det kan lade sig gøre, men hvis ikke jeg havde været så autoritetstro og ærlig som jeg er, så kunne jeg nemt have fået mig en spritny kaffemaskine. Gratis.

Uden at navngive den pågældende kæde, så må jeg sige at deres forhold til internetbestilte varer ikke er hlet som de burde være. Altså hvis man er koncernchef og tænker i tab. Hvis man er forbruger og gerne vil have lidt gratis goder, så er der hjælp at hente. Hvis man altså finder den rigtige butik.

Hvorom alting er… Jeg havde bestilt en kaffemaskine over Indernettet, og hvade bestemt at jeg selv ville hente den i butikken fremfor at få den tilsendt (og så ville jeg spare 39,- selvom benzinen sikkert kom op i samme prisleje…). Jeg fik lokaliseret min kaffemaskine og går til kassen. Her spørger den (søde) unge pige mig om jeg har betalt. Og ærlig som jeg er siger jeg: “Øh nej, det tror jeg ikke” (det var så ikke mig, der havde bestilt den online, og jeg blev et øjeblik i tvivl da jeg blev spurgt, for jeg var sikker på at jeg skulle betale for maskinen ved afhentning, men det kunne jo være at den allerede var betalt…) Hun kigger så på skærmen og spørger igen: “Er du sikker på at den ikke er betalt?” Igen kan jeg kun svare at det ved jeg ikke. Hun kigger nærmere på skærmen og siger så: “Næh, det ser ud til at du skal betale…” Her er det så at jeg tænker: “Hvor mange siger mon nej første gang. Eller bare anden gang. For så har de da lige fået en gratis ting. Med så lidt styr der er på tingene…” Samtidig ærger jeg mig lidt over at jeg er så ærlig, selvom jeg godt ved, at jeg ikke ville have samvittighed til at scamme dem for deres vare.

Burde de ikke være fasrt procedure at butikken undersøger om man har betalt? Er det virkelig sådan at kunden altid har ret, selvom det måske ikke er ærligt ment?

Jeg kunne have fået en 599,- kaffemaskine gratis, men valgte at være ærlig. Til gengæld glæder jeg mig over den, når den laver kaffe til mig om morgenen, for den har en timer. Og det er altså guld værd. Når kaffe er det eneste, der kan få dig til at vågne om morgenen.

Nytårforsætter...

Som så mange andre har jeg indimellem tænkt at et nyt år var lig med en ny begyndelse. En tid til at rette op på alle de ting, der har skullet rettes op på. Som f.eks. rygestop, vægttab, mere motion, bedre vaner osv. osv.
Hvert år skete der det samme: Undskyldning efter undskyldning om hvorfor jeg aldrig sådan rigtig kom i gang.

Efterhånden er det gået op for mig, at det er bedre at starte når man allerede tænker på det. Det hjælper jo ikke noget at sidde og ryge en smøg og så tænke: "Det er jo ikke særligt sundt. Ej, nu stopper jeg altså også. Snart. I hvert fald når jeg har røget denne her smøg færdig. Eller i det mindste pakken. Der skulle jo nødigt gå noget til spilde..." Sådan var jeg. Og jeg holdt da også med at ryge lige efter nytår. Et par gange. Så blev jeg enig med mig selv om at det jo nok ikke var sådan fremgangsmåden skulle være. For det virkede jo ikke. Og hver gang jeg startede igen blev jeg mindre motiveret til at stoppe, for det virkede jo nok heller ikke næste gang. Så jeg sadlede om. Jeg bestemte mig for at holde en pause med at ryge. For hvis jeg så startede igen ville det jo ikke være endnu et nederlag. Og det virkede meget bedre. Faktisk så godt at jeg her næsten 5 år senere stadig holder pause.

Det er nu ikke fordi jeg er blevet helt omvendt. Jeg er stadig god til at tale mig selv fra at gøre ting, der skal gøres. Komme med undskyldninger. For der er så mange andre ting jeg hellere vil, og jeg hader pligter. Okay hader er måske et noget stærkt ord, men det er bestemt ikke noget jeg nyder. Det er vel også derfor det bliver kaldt en sur pligt. Jeg er jo nok ikke den eneste, der har det på den måde.

Men for at vende tilbage til nytårsforsætterne, så er det ikke noget jeg gør længere. Man kunne jo så sige, at mit nytårsforsæt er ikke at have nogle nytårsforsætter, men så er det jo endnu et, jeg ikke kunne holde, ikke?

Er I bedre end mig til at holde jer selv i nakken? Eller sagt på en anden måde: Har I nogle forsætter?

Godt nytår!

Ja, så skriver vi 2012...

Håber I har haft en god jul og et godt nytår, og at I er kommet sikre ind i 2012.