Friday, December 28, 2012

Slacker!

Jamen jeg er en slacker. Slacker siger jeg!

Jeg får skrevet en helt masse. Eller i hvert fald begyndt på en helt masse.
Har supertravlt på jobbet. Og har døjet med sygdom. Eller det gør vi lige nu. Snot, hoste, feber. Hele banden. Inklusiv Bill, Meg's bedste ven, der har fejret julen sammen med os. I Sverige. I Uppsala. Hvor vi stadig bor. Trods flere spekulationer i at vi ville være ude inden nytår. Nu hedder udflytningsdatoen april/maj. Hvilket er langt mere overskueligt, altså. Ikke noget med at flytte i sne og kulde. Eller lige omkring jul.
Og transporten er blevet lidt bedre. Selvom den tidsmæssigt ikke er blevet bedre (ej hellere økonomisk) så skal jeg ikke skifte tog midt på strækningen. Dermed bliver jeg ikke uventet en halv time forsinket fordi det ene tog var langsommere end det andet og ikke nåede frem før det andet var kørt. Så det er rart.

Tilbage til juleriet.
Det blev fejret efter alle kunstens regler. Jeg har været så heldig at have et par fridage. Og vi fejrede dansk jul den 24. december, og amerikansk jul den 25. december. Gaverne ventede vi faktisk med indtil den 25. om morgenen på bedste amerikanske vis og det var faktisk rigtig hyggeligt. Og den 24. var langt mindre stressende end normalt.

Og maden var fantastisk. Det lykkedes mig faktisk at skaffe en and til juleaftensmiddagen. Det plejer vi at få i vores familie. Og Meg's familie plejer at spise honeybaked ham. Hvilket det også lykkedes mig at få klaret. Hjemmegjort ganske vist, men god.

Jeg skal arbejde nytårsaftensdag. Fra 10 - 18.15 men det skal nok blive godt. Vi skal hygge med tapas når jeg kommer hjem fra arbejde (ved 20.30-tiden)

Hvis ikke jeg får skrevet mere inden da, må I have et rigtig godt og sikkert nytår.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...