Torsdag blev jeg ringet op. Hvis jeg havde mulighed for det, så var der en ledig stilling pr. 15. april. I Gøteborg. Afrejsedag søndag. Jamen selvfølgelig! No problem.
Jeg manglede bare en samtale med arbejdspladsen i Sverige. Som så skulle foregå om torsdagen, men det skete ikke. Sent torsdag aften blev jeg ringet op af rekruteringsfirmaet. Samtale ved en 10-11-tiden om fredagen.
Klokken 11.30 ringede jeg til rekruteringsfirmaet, der ikke forstod hvorfor jeg ikke havde hørt noget. Men de ville vende tilbage. Klokken 14.30 fik jeg en opringning fra rekruteringsfirmaet, der ville høre hvordan samtalen var gået. Men jeg havde endnu ikke hørt fra Sverige.
Jeg ringede tilbage til dem omkring 15.30. Stadig ingenting fra Sverige.
Efter noget ringen frem og tilbage mellem mig og rekruteringsfirmaet endte jeg til sidst med at få nummeret til chefen. Han kunne ikke forklare hvad der var gået galt. Og han havde haft fat i Sverige, men kunne åbenbart ikke få et svar. Eller han kunne ikke finde den rigtige person.
Nu er vi så slået tilbage til start. Næsten da. Han vil ringe i løbet af ugen (senest torsdag eller også ringer jeg) for han er i Sverige. Der var en mulighed for at der vil blive startet noget op 15. maj, men det er stadig meget usikkert, så hvem ved hvor vi ender.
Men det er altså frustrerende at stå med det ene ben i kufferten og så falder det hele bare til jorden. Vi nåede da at blive rigtig glade for udsigten til at skulle flytte til Sverige. Og nu sidder vi stadig her. Men forhåbentlig ikke alt for længe.
En lille opdatering omkring min morbror. Han reagerer rigtig godt på kemoen, og det har standset udviklingen af hans kræft. Og det er da gode nyheder!
No comments:
Post a Comment