Wednesday, July 6, 2011

Kort opdate: Nu med barn

Her har været stille et stykke tid. Siden den 19. juni. Og det er der en helt særlig grund til.

Den 20. juni kl. 04.40 gik vandet nemlig, og det var så startskuddet på vores nye liv :-)

Kl. 05.25 kom den første ve (og det gjorde dælme ondt, mere ondt jeg havde regnet med), og der gik ikke længe før de var temmelig regelmæssige. Og med regelmæssige mener jeg med ca. 5 minutter i mellem. Som ret hurtigt blev til 3 minutter, og inden vi var ude i bilen var vi nede på 2 minutter. Med 45 minutters kørsel til sygehuset gik det pludselig stærkt med de der veer, og jeg havde da også pressetrang i bilen, men som førstegangsfødende så er man vel ikke superhurtigt i fødsel, vel? Wrong!

Da vi endelig nåede sygehuset og fødeafdelingen kunne jordemoderen fortælle at jeg allerede havde åbnet mig de famøse 10 centimeter, og efter 45 minutters presseri kom N til verden kl. 08.26. Jow jow, det gik pænt stærkt! Og så kom hun jo 4 uger før tid. Ikke desto mindre var hun 50 cm lang og vejede 2915 gram, så hun var ikke super lille.

Og jeg vil meget gerne fortælle mere om tiden derefter (jeg kan slet ikke lade være), men min tid foran computeren er begrænset, ikke bare pga. N, men også fordi jeg beskadigede halebenet under fødslen og derfor ikke kan sidde ned så længe af gangen. Samtidig tilbragte vi en ekstra uge på sygehuset da N fik gulsot og derfor måtte i lysbehandling, men også fordi jeg blev noget afkræftet i dagene efter fødslen, bl.a. pga manglende appetit og ikke nok væske, og så det stress min krop gik igennem under fødslen.

Men mere derom senere :-)

No comments:

Post a Comment

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...