Thursday, July 28, 2011

Kaffe, du er min allerbedste ven (nynner*)

Når man har et styks ung dame (på 5 1/2 uge), der hellere vil være vågen om natten end om dagen, så starter ens morgen altså bedst med en kop kaffe.

Jeg drak stort set ikke kaffe i den første halvdel af min graviditet, (mest fordi jeg ikke kunne udholde smagen) men i sidste halvdel drak jeg ind i mellem en enkelt kop eller to om dagen. Ellers blev det til et par kopper te i stedet. Og så masser af saftevand.

Jeg holder mig stadig til et par kopper kaffe om dagen, selvom det ikke ser ud til at give N problemer. Men der er jo heller ingen grund til at overdrive.

Vi har ingen kaffemaskine blot en fangsi espressobrygger fra Ikea, som vi fylder med Zoégas kaffe (denne variant) direkte importeret fra broderlandet Sverige (det var en gave fra en rigtig god ven, som syntes at det var synd vi ikke havde noget ordentligt kaffe). Og det "er bår' rejti guer kaff", som vi siger heromkring.


Hav en god dag, og nyd nu solen mens den er her.

 
Sommer!



* Sangen er Gitte Hænning's "Cowboy helten", men jeg kender kun linjerne "Ejnar, du er min allerbedste ven. Ejnar, skal vi to lege lidt igen", så jeg var nødt til at google sangen. Kan ikke finde et link, hvor jeg kan høre sangen, men det er egentlig også okay ;-)

2 comments:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...