Så lykkedes det! Jeg har lejet en lejlighed. I bedste Stockholmer-stil - 3 måneder sommeren over. Men det er nok til at få foden inden for døren (so to speak) og også til at få resten af familien herover.
Det har kun varet godt en uge. Næsten 2 når de kommer. Men hvor har jeg savnet dem, og hvor er jeg bekymret for om Nora kan huske/kende mig når hun ser mig.
Jeg forventer vel egentlig at det tager lidt tid før hun vænner sig til at jeg er her igen, men på den anden side så arbejder jeg fra 9-18 hver dag og er hjemmefra det meste af den tid hun er vågen, så det kan være at det løser sig selv på den måde.
Jeg skal bare huske på at selvom det første jeg allerhelst vil have er et kæmpeknus og et kys, så er det nok ikke lige Nora første tanke. Og det bliver sgu hårdt. Og ja, jeg ved godt at det er selvcentreret og selvisk at tænke sådan, men det gør jeg altså. For jeg har savnet hende. Ja, da også M, men hende har jeg jo snakket/skrevet med dagligt. Det har jeg jo ikke med Nora.
Der går dog stadig et par dage før vi ses. Jeg overtager lejlighedenfredag, og så kommer de søndag. Mine forældre kører dem. Hvilket jeg først fik at vide i går. Eller den anden dag. Og det var fedt. For ellers ville de ikke være kommet før næste uge. Nora og M altså. For så skulle jeg have hentet dem. Og vi skulle have kørt i tog. Fra Gøteborg. Eller hjemmefra. Men Gøteborg - Stockholm.
Jeg ved godt jeg sludre lidt. Jeg er træt. Forsøger at holde mig selv travlt beskæftiget indtil sengetid. For der er ikke meget at lave ud over at tænke, når man er på vandrehjemmet. Det er sjældnt at WiFi'en virker ordentligt, så jeg er sjældent på. Men ofte på fra telefonen. Det bliver dog ikke til meget bloggeri. Men jeg prøver. :-)
No comments:
Post a Comment