Statusopdatering

Der sker så meget. Og samtidig sker der så lidt.

Jeg har været nødt til starte på en ny uddannelse. For at få en indtægt. Altså SU. Så nu er jeg ved at tage grundforløbet som Gastronom. Det skal da ikke være nogen hemmelighed at jeg elsker at være i køkkenet. Og jeg lærer da også en del, men det er jo receptionist jeg vil være. At stå i front og tale med gæsten. Ikke fordi der er noget galt i at være gastronom og have sin vante gang i køkkenregionen, og hvis jeg ikke snart finder en elevplads, så regner jeg da også med at fortsætte uddannelsen, men som sagt; det er i receptionen jeg føler mig hjemme.

 

Jeg får lavet for lidt mad. Vi spiser ofte hjemme hos mine forældre. Og det er da bestemt god mad vi får der. For god mad. For jeg har taget på. Hvilket jo ikke er så skide smart. Så nu skal vi altså til at igang med det dersens motion. Og spise mindre. Og drikke mere vand.

 

Vi har sat bilen til salg gennem mekanikeren. For vi har ikke råd til både at have bil og betale for mit bus/togkort. Og vi har ikke råd til at jeg tager bilen hver dag. Budgettet kan max. klare 1000 kr. om måneden til benzin, og det kommer jeg ikke i skole for.

 

Og så har vi fundet et nyt hjem til Magnus. Et hjem der ikke er præget af stress og jag. Et hjem hvor de har god tid til at give ham den opmærksomhed han fortjener og ikke mindst den motion han har brug for. For han har brug for mere end et par gåture om dagen. Han har brug for at få lov til at løbe frit omkring og rigtig strække igennem, og de muligheder har vi ikke kunnet give ham. Især ikke uden bilen. Og så har der jo også været den uvished at vi ikke har vidst om jeg lige pludselig fik en elevplads i f.eks. Storbritannien eller Norge eller..?.. Og ville det blive svært at finde et ordentligt sted, hvor vi allesammen kunne være? Og hvor vi måtte have både baby, hund og kat?

En svær beslutning. Meget svær beslutning. Men det var ikke fair overfor Magnus. Og han har det rigtig godt hos hans nye familie. Vi får sms’er og billeder derfra, så vi følger stadig med i hans liv. Og det er rigtig rart. Når det nu ikke kunne være anderledes.

 

Nora er ved at få tænder. Flere tænder. Hun har to i undermunden. Nogle små skarpe bisser, så det gælder om at passe på når man putter noget i munden på hende (hun er helt vild med rugbrød og torskerogn til M’s store fortrydelse – noget hun i hvert fald ikke bryder sig om, det er vist noget med konsistensen…). De første to mærkede vi ikke meget til. Eller hun var lidt gnaven i en lille uges tid. Så savlede hun helt vildt i et par dage, og vupti så var der først en, og et par dage senere dukkede den anden op.

Denne gang er det noget anderledes. Hun har været monster-gnaven den sidste uge. Hun vågner cirka en gang i timen om natten og er ked af det (og mor her skal op og med bussen 5.55 hver morgen for at nå i skole til klokken 8….zzzzz….) så det har været en lang uge. Uden ret meget søvn. Fik jeg nævnt at vi ikke har sovet meget?

 

 

Ellers går alt sin uvante gang. Der sker for lidt på den erhvervsmæssige front, og en hel del på den mere personlige, så det går vel op i en højere enhed på et eller andet tidspunkt. Eller sådan noget.

Glædelig Kjørmes Knud/Kyndelmisse og tillykke til Thorkild Thyrring (*ældgammel vittighed om at den 2/2 er racerkørerens fødselsdag fordi det udtales på samme måde som når små børn leger at de kører bil…*)