At samle op eller ikke at samle op - det er spørgsmålet.

Der er så hyggeligt i hundeskoven. Og pænt. Smukt faktisk. Især nu hvor træerne springer ud og blomster og planter vælter op af jorden. Men der er altså noget, der er helt forkert.

Man kan forvente et vist kvantum af hundelorte sådan et sted. Og jeg indrømmer da også gerne, at jeg sjældent samler op efter Magnus, hvis han sidder inde i et buskads eller er inde mellem træerne, når han besørger, men jeg har altid et par poser med i tilfælde af at han skulle sætte sig midt på stien. For det er altså pænt ulækkert.

Der er også dem, der pænt samler op uanset hvor deres hundevaps skider og kudos til dem. Desværre er der så nogle af dem, der bare smider posen med lorten lige midt i skoven eller i siden af stien, eller hvor det nu lige var de samlede lorten op, og det forstår jeg altså ikke. Hvorfor bruge tid på at samle op, hvis du bare smider posen? Så var det sgu da bedre at lade lorten ligge. Jeg mener, den bliver da trods alt nedbrudt efter et stykke tid i naturen. Det tager forever for sådan en plastikfætter at kompostere.

Det her er en af de tidspunkter hvor det ikke er nok bare at tænke tanken. Eller samle op efter sin hund. For nok kan du prale af, at du altid samler op, men du glemmer sikkert at fortælle at du samtidig er et miljøsvin, der ikke bekymrer sig om plantens velbefindende eller de næste generationer, der skal bebo den. Og så er man altså ikke så meget en helt i mine øjne.

Det er enten-eller makker!